AKTIVER JAVASCRIPT FOR AT HANDLE. SE INSTRUKTION HER:

    


      

Master i mediation

(mediation - forhandling - konfliktløsning - konflikthåndtering)

ENGLISH

(Fortsat på forberedelsesstadiet)

Uddannelsen udbydes når fagrådets godkendelse foreligger. Uddannelsen er normeret til 60 ECTS-point, der svarer til 1 studenterårsværk.

Uddannelsen retter sig specielt mod erhvervslivet og andre professionelle.

Generel information om masteruddannelser findes på: www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=29109

En master uddannelse i et næsten tilsvarende fag udbydes på Københavns Universitet under Jura:

www.jur.ku.dk/konfliktmaegling

Uddannelsen i København anbefales til studerende, der især lægger vægt på teori, almen konfliktforståelse og internationale konflikter. Uddannelsen tager udgangspunkt i hvad, uddannelsen kalder den nordiske model, der internationalt går under betegnelsen Community eller Generic Mediation.

Masteruddannelsen forsøges udbudt ved Syddansk Universitet, der har afdelinger i Odense, Kolding, Sønderborg og Esbjerg.

Masteruddannelsen

har et bredt sigte i henseende til anvendte samtaleprocesser, et dybt sigte med hensyn til den kommunikative del af parternes relation, et dybt sigte med hensyn til den sociale kontekst, som konfliktparterne befinder sig i, og lægger lige vægt på praktiske færdigheder og teori. Der indgår prøver i redskabsfagene, samt en skriftlig midtvejsopgave og en afsluttende hovedopgave.

Uddannelsen ser konflikt/uoverensstemmelse som sociale processer og lægger mere vægt på relationen mellem parterne end på det individuelle plan. Der arbejdes også med konfliktløsning i forhold til og i mellem store grupper (massekonfliktløsning).

Kommunikation

Der indgår på et højt fagligt niveau fag som kommunikation, retorik, samtale- og diskursanalyse.

Helt central er samtalen.

På uddannelsen inviteres undervisere fra:

  • Institut for fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab, Syddansk Universitet,
  • Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet,
  • Enheden for Uddannelsesudvikling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet,
  • Center for Retorik, Aarhus Universitet,
  • Institut for Lingvistik, Aarhus Universitet,
  • Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet,
  • Institut for Sprog og Kultur, Roskilde Universitetscenter, 
  • Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier, Roskilde Universitetscenter,
  • Institut for Nordisk Filologi, Københavns Universitet,
  • Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab, Københavns Universitet.


Sociologi og psykologi

Der indgår på højt niveau fag som kommunikation som ledelsesværktøj kommunikation i organisationer, kommunikation over kulturgrænser, viden og læring, didaktik, professions- og kompetenceudvikling, sociologi, socialpsykologi, organisationspsykologi, transaktionspsykologi, kognitiv systemisk psykologi og narrativ psykologi.

På uddannelsen inviteres undervisere fra:


Mediation, konfliktforståelse og forhandling

Der indgår på højt niveau fag som mediation (konfliktmægling), konfliktforståelse, forhandling.

Undervisningen i forhandling forestås af lektor Jan Norman, Luleås Universitet.

Undervisningen i mediation og konfliktforståelse forestås af lektor Hans Boserup, Syddansk Universitet, Larry Fong, Calgary, John Winslade, University of Adelaide, Linda Henrikson, University of North Dakota og af Leonard Riskin, University of Missouri.


Videnskabsteori

Med henblik på akademisk løsning af midtvejs- og hovedopgaven undervises på højt niveau i fag som kvalitativ og kvantitativ indsamling og behandling af data og videnskabsteori.

Undervisningen forestås af medarbejderne anført ovenfor alt afhængig af omrïådet for kvalitativ og kvantitativ indsamling og behandling af data og videnskabsteori.


Bredde

De studerende uddannes i seks mediationsformer, strategier eller tilgange til mediation og konfliktløsning.


Kompetence

Master i mediation (mediation - forhandling - konfliktløsning - konflikthåndtering) er en kompetencegivende uddannelse, der giver deltagerne et solidt teoretisk og praktisk fundament til at håndtere konflikter i organisationer, virksomheder samt mellem individer og enheder på en konstruktiv og professionel måde.


Undervisningsform

Undervisningen er en kombination af teori, intensiv praktisk øvelse og supervision. Gennem hele forløbet lægges vægt på deltagernes aktive medvirken og påat relatere undervisningen og øvelserne til deltagernes erfaringer. Underviserne er højt ansete, kendte og kvalificerede videnskabelige teoretikere og praktikere fra universiteter i Danmark og udlandet.

Mediation anses som en selvstændig samfundsvidenskabelig disciplin med stærke forbindelser til andre akademiske discipliner.


Tværfaglig uddannelse - Adgangskrav

Master i mediation er en tværfaglig uddannelse, der henvender sig til voksne studerende med relevant erhvervserfaring. Adgangskravet er minimum 2 års relevant erhvervserfaring kombineret med en kandidateksamen, en afsluttet mellemlang videregående uddannelse eller en bacheloruddannelse. Der lægges ved optagelse af studerende vægt på at sammensætte hold, der repræsenterer en bred faglighed.

 
To år

Uddannelsen er tilrettelagt som et deltidsstudium over to år, således at deltagerne samtidigt kan varetage et fuldtidsjob. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i to sammenhængende mødedage hver anden måned fra torsdag eftermiddag til lødag eftermiddag suppleret med to månedlige mødedage i Cyberspace (videokonference). I mellem mødegangene forudsættes kontakt mellem de studerende og lærerne via den elektroniske platform Blackboard. Her lægges også tekster, opgaver, referater, pensumbeskrivelser, eksamenskrav, etc.

Deltagerne får to intense år i et aktivt, fagligt miljø der støtter, udfordrer og udvikler den enkelte.


Indhold

Uddannelsen indeholder hovedområderne:

Kommunikation, retorik, samtale- og diskursanalyse, kommunikation som ledelsesværktøj, kommunikation i organisationer, samtale og anden kommunikation over kulturgrænser, viden og læring, didaktik, professions- og kompetenceudvikling,sociologi, socialpsykologi, organisationspsykologi, transaktionspsykologi, kognitiv systemisk psykologi og narrativ psykologi, mediation (konfliktmægling), konfliktforståelse, forhandling, kvalitativ og kvantitativ indsamling og behandling af data og videnskabsteori samt masterafhandling med videnskabs- og samfundsteori. Hovedområderne integreres i hinanden i naturlig progression.


Fremskyndning af den nødvendige forståelse mellem parterne

Når der i konflikt nås en løsning, er det fordi parterne er nået til forståelse. En forståelse af de sprogkonventioner, der skilte dem. En forståelse af, hvad den anden siger, når han/hun taler eller skriver. En forståelse af, hvordan replikskiftet i samtalen finder sted. Hvad der er forudsætningen for og meningen med den enkelte ytring. En forståelse af gensvarsmodeller som redskab til en sikrere dialog. En forståelse af, hvordan uhensigtsmæsig kommunikation kan repareres. En forståelse af, hvordan den anden ser sig selv og ser sin samtalepartner. En forståelse af, hvilke værdikonflikter, der ligger mellem parterne. En forståelse af, hvordan man bibringer samtalen empowerment og recognition. En forståelse af, at alle sanseoplevelser har betydning. En forståelse af, at alting hænger sammen med alle ting. En forståelse af, at mennesket som andre levende organismer følger helt andre naturlove end døde ting gør, etc.

Det er uddannelsens mål, at flytte tidspunktet for gensidig forståelse til et tidligere tidspunkt i samtalen.


Sociologi

Det akademiske studium af mediation har traditionelt taget udgangspunkt i individet og dets følelser. Moderne mediationsforskning tager udgangspunkt i, at konflikt og konfliktløsning er sociale processer. Den sociologiske del af uddannelsen beskæftiger sig med: Opfattelsen af andre individer, opfattelsen af sig selv, opfattelsen af grupper, social identitet, holdninger og adfærd, normer og adfærd, grupper, normer og handlemåde i overensstemmelse med givne regler, interaktion i grupper, aggression og konflikt, hjælpsomhed og samarbejde, kommunikation og anden interaktion, arbejds- og undervisningsmiljø, kommunikativ ledelse, økonomisk optimering gennem konflikthåndtering.

Centralt bliver derfor opmærksomhed i forhold til andre og sig selv (empati, recognition, assertion og empowerment), hukommelsens legitime fejlkilder, opfattelsesevne og fortolkning, sprog og diskursanalyse, tænkning og tænkning om tænkningen, problemløsning efter vinde-vinde konceptet, beslutningstagen efter vinde-vinde konceptet, argumentation i form af forhandling om genererede løsningsmodeller, konflikt og helbred samt begrebsdannelse. Fra redskabsfaget socialpsykologi behandles emner som f.eks.: Konformitet og lydighed, opfattelsen af andre, relationer til andre, fordomme, diskrimination, mobning samt social og asocial adfærd. Individuelle forskelle som f.eks.: personlighed, intelligens og ekstraordinære psykologiske tilstande - herunder retspsykiatriske beskrivelser af gerningsadfærd og hvad, der karakteriserer et individ, der føler sig som offer. Andre redskabsfag er sociologi, organisationspsykologi, socialpsykologi, kognitiv systemisk psykologi, sundhedspsykologi (psykosomatisk medicin).


Kommunikation

Den kommunikative del af uddannelsen beskæftiger sig med: Kommunikation og kommunikativ tænkning, turtagningssystemet og baggrunden herfor, taler- og høreradfærd under taleture, regler for turskift, turtagning og sociale færdigheder, turtagningsforhandlinger, taler- og hørersignaler, tilbagekanaliseringers betydning, støttede og ikke støttede tilbagekanaliseringer, prosodisk analyse, intonation og kommunikativ funktion, pragmatik og samtaleanalyse, talehandlinger og interaktion, standardiseret og ikke-standardiseret beskrivelse, sætningsanalyse, analyse af verber, lokutionære, illokutionære og perlokutionære handlinger, handlingstypologier, talehandlingsklassifikationer, velvalgthedbetingelser, vellykkethedsbetingelser og indirekte talehandlinger, refleksiv tolkning, handlingsbestemtheden, performativ styrke, handlingsdominans, handlingsbeskrivelser og præsuppositioner, enkelthandlinger og kooperation, parsekvenser, prototyper og refleksive valg, interaktive strukturer og bevægelser, initiativ og respons, initiativ, respons og feedback, overgangsrelevante steder herunder prosodiske og pragmatiske forhold, stilhed eller non-tale, reparatur, implikatur, vellykkethedsbetingelser, tekstuel kontekst, situationskontekst, kontekstualisering, dekontekstualisering, rekontekstualisering og intertekstualitet, dekonstruktion, eksternalisering, konfliktfortællingens fylde, positioner og alternative positioner og narrativer, magt og dominans, mødet med autoriteten, sprog, køn og magt, ansigt, høflighed, nærhedsstrategier, respektstrategier, metaforer, metonymi og eufemisme, argumentationsskemaer, argumentationsfejl, tekstreferenter, referentkobling, sætningskobling, sproghandlingssekvenser, emneskift, diskursmarkører, minimalrespons, intersubjektivitet, identitetskonstruktion, den retoriske situation, sproglig motivation af medarbejdere, samtalens principper, face-begrebet og den vanskelige samtale, kommunikation og forandring, vurderinger, råd, information, overilede slutninger, korte bemærkninger, reflekterende spørgsmål, uddybende spørgsmål , springende spørgsmål , genkendelse af enkle sproglige handlinger, samspillet mellem sproglige handlinger, kommunikationens dobbelthed, opmærksomhed og kontakt, levende kontakt, at opfange egne og andres virkeligheder, oplevelsesmåder, associering og dissociering, dissociering af den anden gennem reflekterende spørgsmål, mentale forestillinger og paradoksalintervention, associering af den anden gennem aktiv lytning, mentale forestillinger, uddybende spørgsmål, her og nu sansning, forskydning af relationer, forskydning ved hjælp af metaforer, brug af metaforer, metaforer som forståelsesramme, andre forståelsesrammer, kontekstens betydning, autentisk parallel information, samtaleanalyse som grundlag for undervisning, sprogpædagogisk koncept, talens mikro- og makroniveau, interkulturel samtalekompetence, etc.


Mediation

Mediation og konfliktløsning er uddannelsens centrale og gennemgånde hovedområde, og målet er på et videnskabeligt grundlag at give deltagerne en grundig teoretisk og praktisk uddannelse, så

deltagerne er rustet til at 1) forestå design af konfliktløsningsstrategier i kollektive enheder, at 2) uddanne andre i mediation på et højt niveau, og på højt kompetenceniveau at 3) udføre mediation med en forligsprocent på ikke under 80 %.

Mediation er således både et teori- og praksisfag, og deltagerne indføres parallelt i begge dele. Den høje aftaleprocent opnås, ved at deltagerne lærer at beherske de seks stilarter i mediation:

Oprindelig, transformativ, humanistisk, kognitiv systemisk, narrativ og aftalefokuseret mediation.

I den praktiske del øver deltagerne sig som mediatorer i autentiske rollespil. Både i mindre konflikter mellem to parter og i konflikter med flere parter, - herunder mange parter, - situationer med bisiddere (f.eks. advokater) og konflikter inden for forskellige arbejdsområder, mellem virksomheder, mellem virksomheder og arbejdstagere (kollektivt og individuelt), mellem virksomheder og forbrugere (kollektivt og individuelt), familietvister og i forhold mellem ofre og deres gerningsmænd. Undervisningen sker via øvelser, feedback, reflekterende teams og personlig refleksion. Den praktiske øvelse i undervisningen forventes suppleret med deltagernes egne øvelser i grupper eller i arbejdsmæssig sammenhæng med inddragelse af konkrete autentiske konflikter. Det tilstræbes, at øvelserne i konkret mediation sker over sprog- og kulturgrænser i muligt omfang ved mediation gennem videokonference.


Konfliktforståelse

Deltagerne introduceres til konfliktforståelse med basis i konfliktteori. Der arbejdes med konflikters årsager, optrapning, nedtrapning og udvikling, ligesom forskellige adfærdsmønstre i konflikt afdækkes. I forbindelse hermed arbejder deltagerne også med deres egen konfliktadfærd og undersøger, hvorledes den påvirker deres arbejde som mediatorer. Konflikter analyseres i en strukturel og kulturel kontekst og forskellige temaer som tillid, forsvarsmekanismer, vrede og magt tages op i relation til konflikt.

De studerende lærer at analysere de økonomiske konsekvenser af konflikt for virksomheden/organisationen og at designe sådanne virksomhedsstrategier, at de økonomiske omkostninger ved konflikt reduceres.


Forhandling

Deltagerne opøves gennem en kombination af forhandlingsteori og praktisk øvelse i autentisk forhandling og lærer at anvende forhandling som en integreret del af arbejdet med konflikter. Der arbejdes med forskellige forhandlingsformer, dynamikker i forhandling, topartsforhandling og flerpartsforhandling.


Masterafhandling med videnskabsteori

Deltagerne afslutter uddannelsen med efter uddannelse i videnskabelig forskning at skrive en masterafhandling i et selvvalgt emne. Målet med afhandlingen og forskeruddannelsen er at forsyne deltagerne med metodemæssige og videnskabsteoretiske færdigheder som forudsætning for udarbejdelse af deres masterafhandling og deres senere arbejde med konfliktanalyse i virksomheder og efterfølgende konfliktløsningsdesign.

Masterafhandlingen er på 50-70 sider. Den enkelte vælger selv et emne inden for konflikthåndtering og får herved mulighed for at fordybe og specialisere sig i et område, der er relevant for den pågældendes arbejdsliv. Der ydes vejledning i skriveprocessen, ligesom deltagerne kan støtte hinanden i arbejdet på tværs af holdet.


Eksamen

Undervejs i studieforløbet afholdes to mundtlige eksaminer i udvalgte dele af teorien og en to timers eksamen i form af praktisk udførelse af mediation af en erhvervskonflikt i et rollespil. 30 siders forskningsanalyse af selvvalgt emne indenfor den fagkreds, som mediation beskæftiger sig med. Analysen forsvares ved en af de anførte mundtlige eksaminer. Uddannelsen afsluttes med en masterafhandling om et selvvalgt emne indenfor de konfliktområder, som mediation beskæftiger sig med. Afhandlingen forsvares ved en mundtlig eksamen.


Omfang

Uddannelsen er et deltidsstudium, der strækker sig over to år fra januar 2009 til december 2010, svarende til et helt årsværk. Undervisningen foregår hovedsageligt i to-dages moduler fra torsdag aften til lørdag eftermiddag hver anden måned suppleret med en månedlig hel dag i Cyberspace. Dertil kommer løbende interaktive sessioner og forelæsninger i Cyberspace af en til to timers varighed.

Deltagerne skal udover undervisningen og deltagelse i møder påregne en del læning og anden forberedelse. Der vil i ugerne mellem mødegangene blive givet opgaver, som den studerende skal løse individuelt eller i grupper. Deltagerne må regne med at bruge i gennemsnit 15 timer om ugen udover undervisningen til løsning, gruppearbejde og arbejde i det elektroniske læringsmiljø. Det kræver opbakning fra familie og arbejdsplads. Til gengæld får deltagerne to intense år i et aktivt, fagligt miljø, der støtter, udfordrer og udvikler den enkelte.


Ph.d. i mediation

Deltagerne opmuntres gennem den videnskabsteoretiske del til videreuddannelse til erhvervelse af Ph.d. i mediation.


Litteratur (forbehold for ændringer):

En del af studiet består i indsamling af data (empiri), analyse af disse data og bearbejdning af dem med henblik på, at de studerende selv forstår forskellene på dialoger, og hvad der får disse til at tage forskellige retninger.

Udvalgte dele af redskabslitteratur:

Understanding Research, Methods and Statistics in Psychology (Helen Gavin), Sage, 2008, Social Psychology (Smith and Mackie), Psychology Press, 2007 og Psychology - The Science of Mind and Behaviour (Richard Gross), Hodder Arnold, 5thed., Sociology(Giddens), Polity Press, 2006, Niklas Luhmann - introduktion til teorien om sociale systemer (Kneer og Nassehi), Hans Reitzels Forlag, 2004, Discourse and social change Fairclough), Polity Press, 1992, Virkeligheder og relationer Evaluering i Danmark: Effektevaluering, monitorering og formativ evaluering (Erik Albæk og Olaf Rieper) i Peter Dahler-Larsen og Katrine Krogstrup (red): Tendenser I evaluering. Odense Universitetsforlag: 2001, Kvalitative analyser - at finde årsager og sammenhænge (Merete Watt Boelsen), Hans Reitzels Forlag 2006 s 22-59, Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv(Nanna Mik-Meyer og Margaretha Jävinen), i Nanna Mik-Meyer og Margaretha Jävinen (red): Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv, Interview, observationer og dokumenter, Hans Reitzels Forlag 2005. (s 9-24),Det kvalitative forskningsinterview (Lone Schmidt og Lise Dyhr), Tekstanalyse (Lene Koch), i Lene Koch og Signild Vallgärda: Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 2006, Historiske analyser (Signild Vallgärda), i Lene Koch og Signild Vallgärda: Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 2006, Dokumenter i en interaktionistisk begrebsramme (Nanna Mik-Meyer), i Nanna Mik-Meyer og Margaretha Jävinen (red): Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv, Interview, observationer og dokumenter, Hans Reitzels Forlag 2005 (s 193-214), Erkendelse gennem oplevelse (Hanne Warming), i Nanna Mik-Meyer og Margaretha Jävinen (red): Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv, Interview, observationer og dokumenter, Hans Reitzels Forlag 2005 (s 145- 168), Taleture og hørerkommunikation , Interview og samtale analyse 2, Torben Berg Sørensen, Gestus, 1988, Talehandlinger , Interview og samtale analyse 3, Torben Berg Sørensen, Gestus, 1989, Sprog i virkeligheden - Bidrag til en interaktionel lingvistik , Jakob Steensig, Aarhus Universitetsforlag, 2001, Samtalen på arbejde,- konversationsananlyse og kompetenceudvikling, Birte Asmuss og Jakob Steensig, Samfundslitteratur, 2003, Samtalens Sproglige Handlinger , - om udvikling af praksis, Günter Locher, Dansk Psykologisk Forlag, 1991, Språklig samhandling, - Innføring i kommunikasjonsteori og diskursanalyse, Jan Svennevig, Cappelen, 2001, Dialog til en forandring , Charlotte Køhlert, Samfundslitteratur, 2001, Metaforens magt, - Fantasiens fostre og fornuftens fødsler , Anders Fogh Jensen, Modtryk, 2001, Reflekterende Processer - Samtaler og samtaler om samtalerne, Tom Andersen , Dansk Psykologisk Forlag, 2005, Hverdagens Metaforer, George Lakoff og Mark Johnson, Hans Reitzel, 1980, Samtaleanalyse , Mie Femø Nielsen og Søren Beck Nielsen, Samfundslitteratur, 2005. (Gergen), Dansk Psykologisk Forlag, 2005,


Mediation 

De seks hovedstrømninger i mediation har hver deres selvstændige litteratur , og som lærebøger heri bruges i uddrag under studiet: Mediationsprocessen (Boserup og Humle), Nyt Juridisk Forlag, 2001, Mediation - seks måder i syv dage (Boserup), Nyt Juridisk Forlag, 2001, Mediation - a non model (Vindelev), DJØF Publishing 2007, The Promise of Mediation (Bush and Folger), Jossey-Bass, 2005, Mediation - Positive Conflict Management (Haynes and Fong), State University of New York University Press, 2004, Narrative mediation - A New Approach to Conflict Resolution (Winslade and Monk), Jossey-Bass, 2000, Interpersonal Conflicts (Umbreit) og Dispute Resolution and Lawyers (Riskin and Westbrook), West Group, 1997.

   

Jeg tager nu igen imod klienter til mediation.
Som retsmægler har jeg opnået aftale mellem parterne i 96% af konflikterne uden at lægge pres på parterne.
Procentberegningen er foretaget ved at sammenholde antallet af sager, som jeg har haft til retsmægling, med det antal sager, som jeg har kunnet rapportere til retten, var løst og retssagen bortfaldet.
Retsmæglere i Danmark, Norge og andre lande er uddannet i empatisk proces, men det er ikke den, som de praktiserer. De føler sig neutrale, men er det ikke. De beslutter sig tidligt for et bestemt udfald, som de styrer parterne hen i mod.
Min forskning har vist, at det sker åbent og skjult.
Gennem min dialog med parterne skønner jeg, hvorvidt empatisk proces og dialog kan føre frem.Det er langt fra tilfældet. Parter, der er i konflikt, er overrepræsenteret, når det gælder manglende evne til empatisk proces.
Det som jeg til forskel fra andre gør, er i de tilfælde at skifte til anden mediationsform
Fornavn
E-mail
Telefon
Bemærkninger
Indtast koden i feltet herunder: dqo
    
Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.  Læs mere om websitets cookies.