AKTIVER JAVASCRIPT FOR AT HANDLE. SE INSTRUKTION HER:

    


      

Indhold    
1. Introduktion 25
1.1. Fagterminologi 25
1.2. Han/hun 28
1.3. Mediator/mægler 29
1.4. Positivisme, moderne og postmoderne 29
1.5. Positionering eller roller 30
1.6. Retfærdighed i mediation 30
1.7. Seks stilarter 32
1.8. Regler om mediationsprocessen 33
2. Metode og metodeovervejelser 35
2.1. Indledning 35
2.2. Kvalitativ eller kvantitativ analyse 36
2.3. Det analytiske perspektiv 36
2.4. Positivisme 37
2.5. Moderne og postmoderne (senmoderne) 37
2.6. Konstruktivisme og Konstruktionisme 40
2.6.1. Sammenlignelige fundamenter 40
2.6.2. Konstruktivisme 40
2.6.3. Konstruktionisme (socialkonstruktivisme) 41
2.7. Fænomenologi 42
2.8. Hermeneutik 44
3.8.1. Kritisk hermeneutik 45
3.8.1.1. Præfigurering 46
3.8.1.2. Konfigurering 46
3.8.1.3. Refigurering 46
2.9. Identifikation af grupper 46
3.9.1. Identifikation af grupper og deres medlemmers diskurs 46
3.9.2. Bibliografiske undersøgelser 47
3.9.2.1. Litteratur om mediation i almindelighed 47
3.9.2.2. Litteratur om problemløsende mediation almindelighed 49
3.9.2.3. Litteratur om systemisk mediation 49
3.9.2.4. Litteratur om transformativ mediation 53
3.9.2.5. Litteratur om narrativ Mediation 54
3.9.3. Høring 58
3.10. Målemetoder 58
3.10.1. Forskellige former for viden 58
3.10.2. Søgen 59
3.11. Udvælgelse af diskursmateriale 60
3.11.1. Retningslinjer 60
3.11.2. Identifikation af grupper 60
3.11.3. Udvælgelse af videomateriale 60
3.11.4. Rollespil som en empiri 60
3.11.5. Dataanalyse 62
3.11.6. Kodning 63
3.11.7. Analyse 63
3.11.8. Udvælgelse af mediationer og mediatorer 63
3.12. Gyldighed 64
3.12.1. Indledning 64
3.12.2. Gyldigheden af de indsamlede data 65
3.12.3. Gyldigheden af fortolkningen 65
3.12.4. Generalisering og ekstrapolation 66
3.12.5. Begrænsninger i undersøgelsen 67
3.12.5.1. Undersøgelsens omfang 67
3.12.5.2. Tidsforbrug 67
3.12.5.3. Stemmen og psyken 68
3.13. Sammenfatning 70
4. Analyseværktøjer 73
4.1. Indledning 73
4.2. Konversationsanalyse 73
4.2.1. Konversationsanalysens objekt er mikrodynamikkerne 73
4.2.1.1. Fagudtryk 74
4.2.2. Kontekst 75
4.2.3. Turtagning i konversation 76
4.2.4. Turtagningsmodellen 76
4.2.5. Turtagningssystemets opbygning 76
4.2.6. Tur-konstruktionskomponenten 76
4.2.7. Tur-allokationskomponenten 77
4.2.8. Projektion (forventning) 77
4.2.9. Prosodi 77
4.2.10. Turpar 77
4.3. Diskurs og diskursanalyse 78
4.3.1. Det diskursanalytiske område 78
4.3.1.1. Fagudtryk 78
4.3.2. Kritisk diskursanalyse 80
4.3.3. Diskurspsykologi 80
4.3.3.1. Selvet og de mentale processer 81
4.4. Sammenfatning 81
5. Ideologi 83
5.1. Indledning 83
5.1.1. Forandringsteori 84
5.2. The Promise of Mediation 84
5.2.1. Mediation er en ideologisk baseret proces 85
5.2.2. The Promise of Mediation og ideologisk baseret diskurs 86
5.2.3. Spørgsmålet om mediator indflydelse 86
5.2.3.1. Litteratur om neutralitet og mediatorindflydelse 87
5.2.4. Kritik 90
5.3. Ideologisk forskning 92
5.3.1. Ideologi og diskurs som social interaktion 93
5.3.2. Ideologi i diskursundersøgelser 93
5.3.3. Van Dijks teori om ideologi 94
5.4. Viden, sandhed og ideologi 95
5.4.1. Karakteren af viden 95
5.4.2. Viden eller mening 95
5.4.3. Viden og magt 95
5.5. Uddannelse, praksis og vilkår 96
5.6. Ideologi, samfund og diskurs 96
5.7. Samfund 97
5.7.1. Retsmægling og retsmæglere 98
5.7.2. Gruppekategorier og medlemskab 98
5.7.3. Organisering og reproduktion af ideologier 98
5.8. Individualistisk vs. relationel ideologi 99
5.8.1. Den transformative vinkel 99
5.8.2. Den narrative vinkel 101
5.8.3. Hvad ved de om hinanden? 102
5.9. Sammenfatning 103
6. Stilarternes forudsætninger, prioriteter og værktøjer 105
6.1. Indledning 105
6.2. Mediators lytning og sansning 107
6.2.1. Opfatte med alle sanserne 107
6.2.2. Forandringer og forskelle 108
6.2.3. Transformativ mediation 108
6.2.4. Systemisk mediation 108
6.2.5. Narrativ mediation 109
6.2.6. Oprindelig mediation og aktiv lytning 109
6.2.7. Bestemmer første indlæg rammen for samtalen? 110
6.2.8. Når partens fortælling er kortfattet 110
6.3. Reframing og moderering 110
6.3.1. Kritik af omformulering 111
6.3.2. Hvad er moderering, og hvad er reframing? 111
6.3.2.1. Moderering 111
6.3.2.2. Reframing 113
6.4. Spørgsmål 114
6.4.1. Juristernes indflydelse 114
6.4.2. Spørgsmål begrænser 114
6.4.3. Karl Tomm’s undersøgelser 114
6.4.4. Spørgsmål i de tre undersøgte stilarter 115
6.4.4.1. Systemisk mediation 115
6.4.4.2. Transformativ mediation 116
6.4.4.3. Narrativ mediation 116
6.5. Standpunkter, interesser og behov 116
6.5.1. Harvard Negotiation Workshops 116
6.5.2. Opposition 117
6.5.2.1. Ingen iboende essens 117
6.5.2.2. Konflikt er diskursiv praksis 117
6.6. Systemisk tænkning 118
6.6.1. Kan modparten flyttes eller forandres? 118
6.6.2. Autopoiese 118
6.6.3. Parten og mediator er et system 118
6.6.4. En cirkulær epistemologi 119
6.6.5. Neutralitet 119
6.6.6. Domæneteori 120
6.6.7. Homøostase versus autopoiese 120
6.6.8. Tom Andersen og Milanoskolen 120
6.6.8.1. Den langsomme lyttende samtale 120
6.6.8.2. Partens beskyttelse af integritet 121
6.6.8.2.1. Integritet 121
6.6.8.2.2. Integritet og lukkethed 121
6.6.8.3. Neutralitet og samtalens retning 122
6.7. Positionering 122
6.7.1. Rettigheder og pligter 122
6.7.2. Ompositionering 122
6.7.3. Intertekstualitet 123
6.7.4. Positionering og manøvrerum 123
6.7.5. Harré, Davies og selvet 123
6.8. Empowerment og recognition 124
6.8.1. Empowerment 124
6.8.2. Recognition 124
6.8.3. The Promise of Mediation 125
6.8.4. North Dakota teamet 125
6.8.5. Identifikation af empowerment 125
6.8.5.1. Bush og Folgers definition 125
6.8.5.2. Lav empowerment 126
6.8.5.3. Forøget empowerment 126
6.8.6. Identifikation af recognition 127
6.8.6.1. Bush og Folgers beskrivelse 127
6.8.6.2. Lav recognition 127
6.8.6.3. Forøget recognition 127
6.8.7. Empowerment og intervention 127
6.8.8. Hvad er empowerment? 128
6.9. Sammenfatning 129
7. Fortolkende repertoirer 131
7.1. Indledning 131
7.2. Hvilke tekster bruger fremstillingen teorien på? 131
7.2.1. Høring 132
7.2.2. Tekster om systemisk mediation 132
7.2.3. Tekster om transformativ mediation 132
7.2.4. Tekster om narrativ mediation 133
7.3. Systematisering og struktur 133
7.4. Systemiske mediatorers fortolkende repertoirer 134
7.4.1. John Haynes 134
7.4.1.1. Fortolkende repertoirer 134
7.4.1.1.1. Processen: 134
7.4.1.1.2. Værdigrundlag: 134
7.4.1.1.3. Sammenhæng mellem definition på konflikt og mål: 135
7.4.2. Larry Fong 135
7.4.2.1. Fortolkende repertoirer 135
7.4.2.1.1. Processen: 135
7.4.2.1.2. Empowerment: 135
7.4.2.1.3. Værdigrundlag: 135
7.4.3. Det teoretiske grundlag 136
7.4.3.1. Seks grundtanker om systemisk mediation 136
7.4.4. Praksis 137
7.4.4.1. Fortolkende repertoirer 137
7.4.4.1.1. Hvem bestemmer?: 137
7.4.4.1.2. Værdigrundlag: 137
7.4.4.2. Processtyring 137
7.4.4.2.1. Hvem bestemmer?: 138
7.4.4.2.2. Empowerment i stilartens forståelse: 138
7.4.4.2.3. Processen: 139
7.4.4.2.4. Værdigrundlag: 139
7.4.4.3. Balance 139
7.4.4.3.1. Hvem bestemmer?: 139
7.4.4.3.2. Værdigrundlag: 139
7.4.4.4. Fortællinger 139
7.4.4.4.1. Værdigrundlag: 140
7.4.4.5. Opsummering 140
7.4.4.5.1. Empowerment i stilartens forståelse: 140
7.4.4.5.2. Værdigrundlag: 140
7.4.4.6. Normalisering 140
7.4.4.6.1. Empowerment: 141
7.4.4.7. Formulering af problemet 141
7.4.4.7.1. Hvem bestemmer?: 141
7.4.4.7.2. Empowerment i stilartens forståelse: 141
7.4.4.7.3. Værdigrundlag: 141
7.4.4.8. Fortid, nuet og fremtiden 142
7.4.4.8.1. Værdigrundlag: 142
7.4.4.9. Roller (positioneringer) og sikkert miljø 142
7.4.4.9.1. Værdigrundlag: 142
7.4.4.10. Forhandlinger 143
7.4.4.10.1. Værdigrundlag: 143
7.4.4.11. Separate møder 143
7.4.4.11.1. Processen: 143
7.5. Transformative mediatorers fortolkende repertoirer 143
7.5.1. Teksterne 143
7.5.2. Judith Saul 144
7.5.2.1.1. Hvad er indholdet af konflikten? 144
7.5.2.1.2. Ikke lede efter fælles grund 144
7.5.2.1.3. Hvornår interveneres? 145
7.5.2.1.4. Betydningen af nærvær og mediatoraktivitet 145
7.5.2.1.5. At holde sig tilbage fra at intervenere 145
7.5.2.1.6. At føre en kvalitetssamtale 145
7.5.2.1.7. Private møder 146
7.5.2.2. Fortolkende repertoirer 146
7.5.2.2.1. Hvem bestemmer?: 146
7.5.2.2.2. Empowerment: 147
7.5.2.2.3. Processen: 147
7.5.3. Joseph Folger 148
7.5.3.1.1. Balancen mellem empowerment og recognition 148
7.5.3.1.2. Mediation i organisationer 148
7.5.3.1.3. Hvilken tidszone? 149
7.5.3.1.4. Når intervention er disempowering 149
7.5.3.1.5. Mediators ansvar 149
7.5.3.2. Fortolkende repertoirer 149
7.5.3.2.1. Hvem bestemmer: 149
7.5.3.2.2. Empowerment: 150
7.5.3.2.3. Processen: 150
7.5.3.2.4. Værdigrundlag: 150
7.5.3.2.5. Sammenhæng mellem definition af konflikt og processens mål: 150
7.5.4. Robert A. Baruch Bush 151
7.5.4.1.1. Ændre kvaliteten af samtalen 151
7.5.4.1.2. Spejling uden teknikker og tricks 151
7.5.4.1.3. At følge i stedet for at lede 151
7.5.4.1.4. Åbningen 152
7.5.4.1.5. Når parterne bliver vrede 152
7.5.4.1.6. Ikke redigere ved spejling eller opsummering 152
7.5.4.1.7. Når parterne beder om råd 152
7.5.4.1.8. Hvad er det, mediator gør? 153
7.5.4.2. Fortolkende repertoirer 153
7.5.4.2.1. Hvem bestemmer?: 153
7.5.4.2.2. Empowerment: 153
7.5.4.2.3. Processen: 154
7.5.4.2.4. Værdigrundlag: 154
7.5.4.2.5. Sammenhæng mellem definition af konflikt og processens mål: 154
7.6. Narrative mediatorers fortolkende repertoirer 154
7.6.1. Lærefremstillingen Narrativ Mediation 155
7.6.1.1. Lærefremstillingens kapitel 1 155
7.6.1.1.1. Hvordan mediator hører parternes fortællinger 155
7.6.1.1.2. Den psykologiske adskillelse mellem tale og handling bliver irrelevant 155
7.6.1.1.3. Diskurs er nyttig i mediation 155
7.6.1.1.4. Dekonstruktion i narrativ mediation 155
7.6.1.1.5. Modernistisk og postmoderne holdning til konflikt 156
7.6.1.1.6. Neutralitet 156
7.6.1.2. Fortolkende repertoirer 156
7.6.1.2.1. Hvem bestemmer?: 156
7.6.1.2.2. Processen: 156
7.6.1.2.3. Værdigrundlag: 156
7.6.1.2.4. Sammenhæng mellem definition af konflikt og processens mål: 157
7.6.2. Narrativ vejledning i skolen 157
7.6.2.1. Hvad er forskellen mellem narrativ og andre tilgange? 157
7.6.2.2. Hvad handler narrativ vejledning om? 158
7.6.2.2.1. Vi lever gennem fortællinger 158
7.6.2.2.2. Vi er ikke eneforfattere til vores fortællinger 158
7.6.2.2.3. Eksemplet Ron og Alan 158
7.6.2.2.4. Eksternaliserende samtaler 159
7.6.2.2.5. Dekonstruktion 159
7.6.2.2.6. Den sociale fortælling 159
7.6.2.2.7. De signifikante andre 159
7.6.2.3. Fortolkende repertoirer 160
7.6.2.3.1. Hvem bestemmer?: 160
7.6.2.3.2. Empowerment: 160
7.6.2.3.3. Processen: 160
7.6.2.3.4. Værdigrundlag: 161
7.6.2.3.5. Sammenhæng mellem definitionen af konflikt og processens mål: 161
7.7. Sammenligning 162
7.7.1. Hvem bestemmer? 162
7.7.1.1. Autonomi 162
7.7.1.2. Hvem vælger første taler 162
7.7.1.3. Hvem der bestemmer, hvad der tales om? 163
7.7.1.4. Forskellen mellem at følge og at lede 163
7.7.1.5. Balance 163
7.7.1.6. Hvornår skal der interveneres? 164
7.7.1.7. Stilarternes forhold til neutralitet er forskelligt 165
7.7.2. Empowerment 165
7.7.2.1. Empowering gennem klarhed 165
7.7.2.2. Empatisk nærvær 165
7.7.2.3. Spejling eller opsummering bruges på forskellig måde 166
7.7.3. Processen 167
7.7.3.1. Kan man skelne mellem proces og indhold? 167
7.7.3.2. Brug af grundregler 167
7.7.3.3. Balancen mellem følelser og fornuft 167
7.7.3.4. Anvendelse af private møder 168
7.7.3.5. Anvendelse af spørgsmål 168
7.7.4. Værdigrundlag 168
7.7.4.1. Stilarterne bygger på hver sin teori 168
7.7.4.2. Fænomener som sociale konstruktioner 169
7.7.4.3. Vægt på narrativer 169
7.7.4.4. Fortid, nutid, fremtid 170
7.7.4.5. Forhandling 170
7.7.4.6. Kontekst 170
7.7.4.7. Positionering 171
7.7.5. Sammenhæng mellem definition på konflikt og mål 172
7.7.5.1. Hvordan defineres konflikt? 172
7.7.5.2. Stilarternes mål for processen 172
7.8. Sammenfatning 172
8. Konversationsanalyse af dialoger 175
8.1. Indledning 175
8.1.1. Systemisk mediation 175
8.1.2. Transformativ mediation 176
8.1.3. Narrativ mediation 178
8.1.4. Komparativ analyse 181
8.2. Dialoganalyse – Systemisk mediation 181
8.2.1. Who is taking care of mom? 182
8.2.2. Konflikten 182
8.2.2.1. Orientering af parterne mod bestemte løsninger. 182
8.2.2.2. Inddæmning af verbal konflikt 182
8.2.2.3. Hvem definerer, hvad der er opgaven? 183
8.2.2.4. Positionering i problemmetafor 183
8.2.2.5. Foreløbig afgrænsning – Positionering af mediator 185
8.2.2.6. Første person stedord 186
8.2.2.7. Spørgsmål 186
8.2.2.8. Omformulering 187
8.2.2.9. Procesdirektiver 187
8.2.2.10. Sortering af parternes oplysninger 187
8.2.2.10.1. Følelsesdata 189
8.2.2.10.2. Præmature løsninger 190
8.2.2.10.3. Opsummering af data, mål og strategier 191
8.2.2.10.4. Åbne lukkede diskurser 191
8.2.2.10.5. Inddæmning og emneskift 193
8.2.2.11. Orientere parterne mod løsninger. 193
8.2.2.11.1. Inddæmning og almindeliggørelse 195
8.2.3. Hertil og ikke længere 196
8.2.4. Adoption – The Chaos of Choice 196
8.2.5. Konflikten 196
8.2.5.1. Åbning 196
8.2.5.1.1. Præference om kortfattethed 197
8.2.5.1.2. Tilbagekanalisering 197
8.2.5.1.3. Spørgsmål ændrer tankebanen 198
8.2.5.1.4. Emneskift 198
8.2.5.2. Inddæmning af verbal konflikt og parternes relation 198
8.2.5.2.1. Relation 200
8.2.5.2.2. Turpar af ja og nej 200
8.2.5.3. Parternes opfattelse af kontakt 201
8.2.5.4. Hvorfor mediation? 201
8.2.5.4.1. Artikulation 202
8.2.5.5. Hvordan skal relationen være? 203
8.2.5.5.1. Tilbagekanalisering 204
8.2.5.6. Spektrum spørgsmål 205
8.2.5.7. Underopdeling af opgaverne 206
8.2.5.7.1. Neutralitet 206
8.2.6. Hertil og ikke længere 207
8.3. Dialoganalyse - Transformativ mediation 207
8.3.1. Indledning 207
8.3.2. The Greeting Card Company 208
8.3.2.1. Åbning 208
8.3.2.2. Niveauet af empowerment 209
8.3.2.3. Privat møde 211
8.3.2.4. Grundregler 212
8.3.2.5. Parternes dialog - empowerment 213
8.3.2.6. Parternes dialog - recognition 217
8.3.2.6.1. Anmodning om recognition 217
8.3.2.6.2. Manglende evne eller vilje til at give recognition 217
8.3.2.6.3. Fremspirende recognition 218
8.3.3. Hertil og ikke længere 220
8.3.4. What Parents know 220
8.3.4.1. Røde lys 222
8.3.4.2. Symmetri – asymmetri 222
8.3.4.3. Åbning 222
8.3.4.4. Aktiv lytning 226
8.3.4.5. Recognition og hemmeligheder 226
8.3.4.6. Skænderier i overværelse af mediator 226
8.3.4.7. Kommunikation 227
8.3.4.8. Lip service 228
8.3.4.9. Værdikonflikter og partsstrategier 229
8.3.4.10. Magtesløshed og aggression 229
8.3.4.11. Hemmeligheder 231
8.3.4.12. Privat møde 232
8.3.4.13. Mediator alene med Shirley 233
8.3.5. Hertil og ikke længere 235
8.3.6. The Purple House 235
8.3.6.1. Åbning 236
8.3.6.2. Tempoet 237
8.3.6.3. Udeladelser i aktiv lytning 238
8.3.6.4. Valg af stilart er valg af ideologi 238
8.3.6.5. Checklister 239
8.3.6.6. Retlig ramme 239
8.3.6.7. Opsummering 240
8.3.6.8. Udeladelser i opsummering 241
8.3.6.9. Konfliktsprog 241
8.3.7. Hertil og ikke længere 243
8.4. Dialoganalyse – Narrativ mediation 243
8.4.1. Dennis og Marlene 244
8.4.1.1. Konflikten 244
8.4.1.2. Parternes håb for mediationen 244
8.4.1.3. Dennis ompositionerer 246
8.4.1.4. Følelser 248
8.4.1.5. Marlene ompositionerer 249
8.4.2. Hertil og ikke længere 250
8.4.3. Monica og David 250
8.4.3.1. Åbning og grundregler 251
8.4.3.2. Orientering mod mediator 251
8.4.2.3. Mediators positionering af sig selv 252
8.4.2.4. Sam - Eksternalisering 253
8.4.2.5. Den langsomme samtale 254
8.4.2.6. Lukket omformulering 255
8.4.2.7. Mediator styrer samtalens retning 256
8.4.2.8. Manglende tillid eksternaliseres 256
8.4.2.9. Bekymring eksternaliseres 257
8.4.2.10. Dekonstruktion 258
8.4.4. Hertil og ikke længere 260
8.4.5. Michelle og Lisa 260
8.4.5.1. Åbning og håb for mødet - grundregler 260
8.4.5.2. Identifikation af positioneringer og diskursforskelle 263
8.4.5.3. Konstrueret kontradiktion 266
8.4.5.4. Hypoteser 268
8.4.5.5. Problemer som eksterne hindringer 268
8.4.5.6. Dekonstruktion 269
8.4.5.7. Åbning af lukkede diskurser 270
8.4.5.8. Signifikante andre 271
8.4.5.9. Mediator som medforfatter af fremtidig fælles fortælling 272
8.4.5.9.1. Unikke fortællinger 272
8.4.5.10. Diskursændring 273
8.4.6. Hertil og ikke længere 273
8.5. Sammenfattende dialoganalyse 273
8.5.1. Afsenderens signaler 274
8.5.1.1. Intersubjektivitet 276
8.5.1.2. Intertekstualitet 277
8.5.1.3. Ytringer begrænser og har indflydelse 279
8.5.2. Modtagerens signaler 279
8.5.3. Reparatur 282
8.5.4. Turpar begrænser 282
8.5.5. Turtagning 283
8.5.6. Procesdirektiver 284
8.5.7. Overlappende tale 285
8.5.7.1. Afbrydelse 285
8.5.7.2. Tilbagekanalisering: 288
8.5.8. Stilhed og non-tale 288
8.5.8.1. Pause 289
8.5.8.2. Gap 290
8.5.8.3. Lapse 291
8.6. Sammenfatning 294
8.6.1. Systemisk mediation 294
8.6.2. Transformativ mediation 294
8.6.3. Narrativ mediation 296
9. Sammenfattende analyse og konklusion 297
9.1. Problemstillingerne 297
9.2. Er forskningsmålene nået? 297
9.2.1. Spørgsmål vedrørende den teoretiske referenceramme 297
9.2.1.1. Ad. 1.1. Teun A. van Dijks mere neutrale vinkel 298
9.2.1.2. Ad. 1.2. Ideologier som generelle og abstrakte overbevisninger 298
9.2.2. Spørgsmål vedrørende forskningsmetoden 298
9.2.2.1. Ad. 2.1. Analyseværktøjer taget fra den kritiske diskursanalyse 298
9.2.2.2. Ad. 2.2. Er de i fremstillingen udvalgte analysemetoder egnede til at påvise forskelle? 299
9.2.2.2.1. Ideologi 299
9.2.2.2.2. Diskursanalyse 299
9.2.2.2.3. Konversationsanalyse 300
9.2.2.2.4. Akustisk fonetisk analyse 300
9.2.3. Spørgsmål vedrørende komparativ analyse af de undersøgte stilarter 301
9.2.3.2. Ad. 3.1. Hører der til hver af stilarterne en gruppe? 301
9.2.3.3. Ad. 3.2 og 3.3. Moderne vs. postmoderne – Individ vs. relationsorienteret 302
9.2.4. Ad. 3.4 og 3.5. Fremtræden og kommunikationsform 303
9.2.4.2. Hvad siger åbningen? 304
9.2.4.2.2. Transformativ mediation 305
9.2.4.2.3. Narrativ mediation 305
9.2.4.2.4. Systemisk mediation 306
9.2.5. Sammenfatning af empiri 306
9.2.5.2. Systemisk mediation 306
9.2.5.2.2. Hvad tænker mediator om sit projekt? 306
9.2.5.2.3. Hvordan udfører mediator sin opgave? 307
9.2.5.2.4. Er der forskel mellem retorik og praksis? 307
9.2.5.3. Transformativ mediation 307
9.2.5.3.2. Hvad tænker mediator om sit projekt? 307
9.2.5.3.3. Hvordan udfører mediator sin opgave? 308
9.2.5.3.4. Er der forskel mellem retorik og praksis? 309
9.2.5.4. Narrativ mediation 309
9.2.5.4.2. Hvad tænker mediator om sit projekt? 309
9.2.5.4.3. Hvordan udfører mediator sin opgave? 310
9.2.5.4.4. Er der forskel mellem retorik og praksis? 310
9.2.6. Spørgsmål vedrørende mediators påvirkning og indflydelse 310
9.2.6.2. Ad. 4.1. Flytter visse mikrodynamikker indflydelse fra parterne til mediator? 311
9.2.7. Ad. 4.2. Kan processen adskilles fra indholdet? 312
9.3. Sammenfatning 313
9.3.2. Perspektivering 314
10. Referencer  





    
Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.  Læs mere om websitets cookies.