Titel:			Den kompetente lærer, Konfliktløsning efter en vindermetode
Materiale:			Den kompetente lærer
Niveau:			Pædagogisk litteratur
ISBN:			978-87-23-00750-6
Omfang:			60 sider
Forfatter:			Hans Boserup og Susse Humle
Vægt kg.:			0,170
Pris kr.:			108,00

 

ADR er den internationale betegnelse for Alternative Dispute Resolution eller alternativ konfliktløsning. I nogle dele af verden er voldgift det alternativ, som folk først tænker på. I de fleste vestlige lande er mediation eller mægling det, som folk først tænker på.

 

Nogle sondrer mellem mediation og mægling. Men hvad er der i et navn? Det mest almindelige er at se de to navne brugt som synonymer. Navnene mediation og mægling bruges ofte i flæng, og der kan findes både mediation og mægling, som ikke dækker over processer, der er karakteristiske for mediation eller mægling i den nutidige betydning.

 

Hvad bogen og denne hjemmeside omhandler, har samme betydning for mediation, mægling, forligsforhandlinger, familierådslag (konference mellem barnets familienetværk og kommunens netværk), familiegruppekonferencer, dømmende cirkler, konfliktdialog, osv. Den latinske rod i mediation (i midten) skal minde os om, at der i samtalen mellem parterne optræder en neutral og upartisk person.

 

Denne person hjælper parterne med at finde en egnet kontekst eller overskrift for samtalens enkelte emner. Personen hjælper parterne, så de ikke taler om forskellige emner i den tro, at de taler om det samme. Når parterne kender de emner, som de vil beskæftige sig med under samtalen, kan de prioritere som de vil. Mediator hjælper også parterne i de senere dele af processen, så mulige løsninger passes sammen med den kontekst, som de skal indgå i.

 

Mægling har traditionelt været betegnelsen for en proces, hvor parterne henvender sig til en opmand, fortæller denne om konflikten og lytter til hans/hendes råd. I nutidig forståelse af mediation giver tredjemanden ikke råd, og processen må derfor indrettes således, at parterne selv kan finde frem til, hvad der tjener dem bedst.

 

Konflikt kan ses på mindst tre måder:

 

Konflikter kan udspille sig på tre niveauer, og da en konflikt altid udspilles under i sammenhæng med, hvem vi er sammen med, i den enkelte parts kontekst og under hensyn til, hvordan vi er organiseret, bliver de tre niveauer følgende:

 

1. Interpersonelle konflikter: Sammenstød mellem forbruger og handlende, der bunder i værdiforskelle, kemiforskelle og/eller forskellig adgang til data

 

2. Systemkonflikter: Konflikter udløst af:

3. Intrapersonelle konflikter: Stridende ”parter” inden i den enkelte part

 

Konflikter kan næres af forskellige præferencer

Myers og Briggs afdækkede, at parter har forskellige præferencer, og at konflikter kan reduceres eller afspændes, hvis parten udvikler kompetence som modpol til sin præference.

 

Jeg har systematiseret en lang række forskellige mæglingsmodeller i seks hovedstrømninger, måder eller stilarter. Men pas på; al pædagogisk forenkling koster i henseende til nøjagtighed. Når det drejer sig om at uddanne mediatorer, eller det drejer sig om at give den enkelte mediator et sprog for, hvad han/hun lige nu foretager sig, har systematikken imidlertid vist sig nyttig. Stilarterne er dels en reaktion på hinanden, og dels en udvikling af hinanden:

 

De 6 hovedstrømninger.

Retsmægling foregår på flere forskellige måder, men der er en tendens til, at retsmægling, der udføres af jurister, kommer til at ligne aftalefokuseret mediation. For domstolsjurister er det særligt svært at opgive kontrollen over processen. Det samme tenderer at gøre sig gældende, når jurister medierer uden for rammerne af retsmægling. Der er ingen mediationsgrunde til, at det skulle udvikle sig således. Men juraen og juristerne har en stærk tendens til at kolonisere de områder, som den/de kommer til at beskæftige sig med.

 

Når du har lært en eller flere af mediationsformerne til bunds og til gavns, vil du udvikle en mediationsgrundform, der passer med dine præferencer (hvad er din foretrukne skrivehånd? – Højre eller venstre?) og dine værdiggrundsætninger.

 

Du vil finde ud af, at din grundform passer bedre til nogle parter end til andre. Du vil komme til at opleve parter, der ikke responderer så godt på din grundform som på andre mediationsformer. Derfor er det nyttigt at kunne operere i andre mediationsformer end de, der passer med dine præferencer. Altså højrehåndede kan have nytte af at kunne bruge venstre hånd.

 

Du vil opdage, at det ikke så meget er konfliktens natur eller karakter, der bestemmer, hvilken stilart, der passer øjeblikket bedst. Du vil finde ud af, at det i langt højere grad kommer an på, hvem dine parter i mediationen er. Men uanset, hvilken hovedstrømning, du opererer i eller tættest på, har du brug for en systematik og et sprog, så du kan gentage det, der virker og undgå at gentage det, der ikke virker.

 

Traditionel juridisk bevisopfattelse er baseret på en individuel og lineær årsags-virkning tænkning. Vær opmærksom på, at en sådan tænkning forudsætter, at livet kun leves i én dimension, og sådan er virkeligheden jo ikke indrettet. Den foregår i hvert fald i tre dimensioner og måske i flere. Lineær årsags-virkning tænkning er en nyttigt pædagogisk og social konstruktion, men altså ikke den nøjagtige virkelighed.

 

Lineær årsags-virkning tænkning påvirker mange mediatorer, men heldigvis ikke alle. Måske er lineær årsags-virkning tænkning det, der mest adskiller det moderne fra det postmoderne. Hos mange oprindelige folkeslag finder vi den holdning, som deles af de postmoderne, at alting afhænger af alle ting. At intet ord og ingen handling giver mening uden at blive set i sin kontekst.

 

Den postmoderne tænkning ser ikke to begivenheder som to komponenter på en en-dimensionel tidslinje, hvor den ene begivenhed kaldes "årsag" og den anden "virkning." Man ser i stedet alle sociale handlinger som tilbagevendende kredsløb, hvor alting påvirkes af alle ting. Med denne erfaring i bagagen bør man huske, at man dels påvirker processen med spørgsmål, og skal man endelig stille spørgsmål, bør spørgsmålene være åbne og cirkulære og ikke hverken lukkede eller lineære.

 

Lineære spørgsmål finder vi oftest i aftalefokuseret mediation men også i den oprindelige mediationsform. De cirkulære spørgsmål finder vi naturligvis i den kognitive systemiske form, men også i den narrative, den transformative og i den humanistiske form. Men cirkulære spørgsmål er nyttige overalt, hvor man finder det nødvendigt at stille spørgsmål.

 

I mediation er ansvar noget, man påtager sig og ikke noget, der påføres en. Ansvar drejer sig om fortiden. Mediation fokuserer på nuet og fremtiden. Kun i konflikter om kriminalitet (konfliktråd) og mobning, er ansvarspåtagelse en forudsætning for, at mediationen i det hele taget kan begynde.

 

En mediator må være fortrolig med begreber som empati, recognition, empowerment, assertion, mikrodynamikker, mikrofærdigheder, konversationsanalyse, diskursanalyse, interaktion, transaktion, systemisk teori, aktiv lytning, lineære og cirkulære spørgsmål. Igen er formålet med kundskaben, at man får sig en systematik og et sprog, der gør, at man kan gentage det, der virker og undgå at gentage det, der ikke virker.

 

Oprindelig mediation er i udlandet også kendt under navnet ”community eller social” mediation.

 

Oprindelig mediation er kronologisk den første stilart i det, vi kalder mediationsbevægelsen (ca. 1970).

 

Fra denne form har de andre former udviklet sig enten som reaktion eller som udbygning. Formen tager udgangspunkt, at det, som vi tænker, forløber ad en anden bane, end det, som vi føler. Ved at inddrage de følelsesmæssige oplevelser får man adgang til data om krænkelse, smerte, ydmygelse, usikkerhed, utryghed, angst, bekymring, tab, sorg, håb og fravær af glæde.

 

De fleste mennesker træffer i langt højere grad afgørelser på grundlag af ”historier/narrativer”, end på grundlag af fornuftsbaserede data. På et tidspunkt vil også rettens dommere erkende, at sådan er udgangspunktet for menneskelig beslutningsproces, herunder deres egen. Historierne er bærere af følelser, værdibegreber, moral/etik og identitet.

 

Hvad det er naturligt at gøre eller tænke hænger i langt højere grad sammen med de historier, som vi fortæller andre og os selv, end de hænger sammen med evidens og fornuftsbaserede data. Men historierne er virkeligheden i mediation, og derfor anser mange mediatorer det for vigtigt, at følelsesdelen af historierne kommer til overfladen i mediation. Historierne bærer også data om bekymringer og uopfyldte behov.

 

I oprindelig mediation er det vigtigt, at parterne får afklaret, hvad der er den enkeltes interesse, og en genvej til interessen går gennem viden om bekymringer og uopfyldte behov. Selvom også de fleste ”oprindelige” mediatorer ved, at alting hænger sammen med alle ting, og at sociale processer er mere cirkulære end de er lineære, er den oprindelige mediation bygget op som en lineær følge af 5 eller flere faser.

 

Under forhandlingsdelen af oprindelig mediation trækker man på avanceret forhandlingsteori, hvilket bl.a. viser sig ved, at man bruger sine ressourcer på at underbygge sin egen position og få den tilgodeset, frem for at forstyrre eller ødelægge modpartens. Faseopdelingens struktur gør det muligt for mediator og parterne at orientere sig om, hvor man er henne i processens enkelte led.

 

I al pædagogisk virksomhed er det nyttigt at tage udgangspunkt i det enkle. Når det enkle beherskes, kan man gå videre til det mere indviklede.

 

Uddannelsesvideoer fra uddannelse elever i ”peer mediation” eller elevmediation er i høj grad nyttige for den mediator, der ønsker at lære at løse voksnes konflikter. Man kan med fordel se de bedste af dem igen og igen, indtil man kan dem næsten udenad.

 

Nogle af disse uddannelses-videoer er så detaljerede om det grundlæggende, at man ikke kan finde noget lignende på uddannelses-videoer for voksne.

 

Et særligt vidunder af en sådan video har vi i Peer Mediation fra 1991. Den bærer næsten alt det centrale om oprindelig mediation i sig. Den blev lavet som en del af projektet ”Our own Town” i Tucson, Arizona.

 

Den findes i tre udgaver – afhængig af skoleelevernes eller gymnasieelevernes alder (elementary, secondary og high school), – som alle kan ses hos mig, men til hjertet går nok mest videoen lavet for de mindre skoleelever.

 

Den (og de to andre) har jeg fået lov til at få tekstet til dansk. Indtil videre har jeg kun tekstet udgaven for de mindre elever, fordi den er mest charmerende og indeholder det meste af det, som skal bruge for at udføre ukompliceret mediation. Jeg bringer nedenfor nogle eksempler fra videoen, og du kan købe hele videoen hos Wessing Film, som du kan se i rammen til højre.

 

I videoen bruges mest lineære og åbne spørgsmål. Vær imidlertid opmærksom på, at spørgsmålet: "Kan du fortælle mere ..." er et cirkulært spørgsmål.

 

  

Lineære spørgsmål (4 mb).

 

Den enkleste og strengeste struktur du finder i elev mægling, og kommende mediatorer opfordres til nøje at studere peer mægling og lære den variant af oprindelig mediation udenad, før du går videre til mere komplekse mediationer.

 

Som det fremgår af klippet nedenfor kan man erhverve både master, kandidat, ph.d., og doktorgrad i mediation.

 

 

  

 

 

Det er utroligt vigtigt at lægge mærke til, hvordan de forskellige mediatorer åbner mediation. Fra den måde, der åbnes på, kan man næsten forudsige, hvordan resten af processen vil forløbe. De enkelte mediatorer åbner deres mediation på mange forskellige måder.

 

Åbningen fortæller meget om, hvilken form for stil mediator foretrækker at arbejde indenfor.'

 

  

 

 

 

  

Video training clip ↓

Mediator begins mediation in joint session.

Video training clips ↓

Frank's story (21 mb).

 

 

  

Hvis du trykker Positive Conflict Management Videoer,kommer du til www.acrnet.org/library/catalogue.htm#pcmvideos, hvor du kan finde og bestille en hel serie uddannelsesvideoer med kognitiv systemisk mediation udført af pionererne John Haynes og Larry Fong som mediatorer (NTSC).

 

Hvis du vil have videoerne med norske undertekster, kan du købe dem hos Kirkens Familierådgivning, Otta, Norge(PAL) www.kfotta.no/videoer.htm

  

Familieretsmediation er kommet til at spille en stor rolle i i engelske familieretssager under den relativt unge Family Law Act 1996 (UK). Forskellige modeller af mediation er under udvikling og afprøvning.

 

Vi ser nedenfor en video, der viser en familieretsadvokat i arbejde som mediator for et nyligt separeret par. Under mediationen inddrages spørgsmål om forældremyndighed, samvær, underholdsbidrag og skifte af fællesboet.

 

Videoen viser uddrag fra to mediationsmøder, hvor advokaten Andrew medierer det separerede par, Colin og Elaine James, der spilles af to advokater, der trækker på deres erfaring fra rådgivning af klienter i familieretssager.

 

Videoen fortæller også om de udfordringer, som Andrew oplever i mediation, og de teknikker, han anvender for at overkomme udfordringerne i arbejdet med Colin og Elaine.

 

  

Parterne (Elaine og Colin), mediator (Andrew Don) om processen (13 mb)

 

 

Strukturering af processen (22 mb)

 

Kortlægning af spørgsmål, (22 mb)

 

 

  

I aktiv lytning anvender man teknikker som pauser, opsummering af ytringer og gentagelse af ord. Opsummeringerne og gentagelserne følges af en pause, der får taleren til at fortsætte sine ytringer. Øjeblikke af tavshed giver taleren anledning til refleksion og undertiden tankespring. Vær forsigtig, når du stiller spørgsmål. Et hvert spørgsmål virker i en eller anden grad som dis-empowerment og forstyrrer altid den talendes tankebane. Nogle af disse færdigheder ses på videoen nedenfor.

 

  

 

 

 

  

Oprindelig mediation forløber i faser. Det vil kunne mærkes, hvis der forlader en fase forhastet, og så må man tilbage igen. Blandt de seks stilarter udføres også aftalefokuseret, humanistisk og narrativ mediation i etaper eller faser, mens den transformative og kognitiv-systemiske mediation mere følger tilbagevirkende kredsløb.

 

 

  

  

 

 

 

 

 

 

Ofte kan du afdække udækkede behov, ved at være opmærksom på, hvad parterne gerne ville have, der skulle ske.

 

  

Javier og Daniel får problemerne afgrænset (13 mb)

 

Spørgsmålene kunne også have været afgrænset på en anden måde.

 

  

Afgrænsning af problemerne i Jacobs og Awwads tvist (22 mb)

 

Kommentarer til afgrænsning af problemerne (2 mb)

 

Fra behov til løsninger.

 

  

I skolegården (7 mb)

 

I Red Devil Dog Leasing sagen,hvor Leonard Riskin mægler mellem Anne og Frank, vi er nået frem til stadiet med generering af valgmuligheder.

 

  

Generering af valgmuligheder (22 mb)

 

  

I Red Devil Dog sagen forhandler Anne og Frank nu om løsninger, og vi ser mediator opsummere og stille hypotetiske spørgsmål.

 

  

Forhandling (15 mb)

 

  

I Red Devil Dog harAnne og Frank nu indgået en aftale, og vi hører mediator opsummere.

 

  

 

  

Se nogle enkle, men alligevel meget vigtige og nyttige teknikker.

 

  

 

 

Afparering (9 MB)

 

 

 

  

 

1. Hvad er de væsentligste forskelle mellem de seks hovedstrømninger i mediation?

2. Hvad er empati?

3. Hvad er assertion?

4. Hvad er empowerment?

5. Hvad er recognition?

6. Hvad er kontekst?

7. Hvad er forskellen mellem mediators åbninger i de viste videoer?

8. Hvilken rolle spiller følelsesmæssige oplevelser for afdækning af behov, bekymringer og interesser?

9. Hvad vil være en god måde at afslutte lytning til den ene part i første fase, før du giver den anden part ordet?

10. Hvad vil være en god måde at starte lytning til den anden part i Fase et?

11. Hvad menes der med "kollektiv hukommelse"?

12. Hvad kan blive konsekvensen af at forlade en etape, før man er færdig med den?

13. Hvordan kommer man fra første til anden fase?