Vi har undersøgt din browser og du har ikke Adobe Flash installeret.

Klik her for at hente flash
         

Indledning

Bogens hjemmeside er et forsøg på at imødekomme, hvad studenter og kursister ofte efterspørger. Overblik og praktiske eksempler på, hvordan mediation ser ud.
 
Hjemmesiden viser nogle små videoeksempler på mediation. Videoeksemplerne dækker flere stilarter inden for mediation. Du kan læse mere om det særlige ved de enkelte mediationsstilarter i bogen: Mediation – Seks måder i syv dage.
 
Videoeksemplerne er hentet fra videoer, som har vist sig nyttige under uddannelsen af mediatorer. Et par af ophavsretsindehaverne har været tilbageholdende med at tillade brug af videoklip på hjemmesiden. Det er mit håb, at de med tiden vil skifte mening. Da der er tale om offentliggjorte uddannelsesvideoer, kan enhver få adgang til videoerne. Du kan enten købe dem, eller du kan skrive til mig på hans.boserup@gmail.com og høre om vilkårene for at få videoerne at se.
 
Nogle af videoerne er relativt gamle, hvilket kan ses på tøj, briller og hår. Når jeg stadig bruger dem, er det fordi, de har vist sig nyttige i uddannelsen.

 

Mediation og Sundhed
»I det omfang, at mediation finder fodfæste, vil Sygesikringens udgifter falde.«
Palle Gad
 
Siden midten af halvfjerdserne, har den grundlæggende erfaring fra mit daglige arbejde med patienter været denne: Alle former for fysiske symptomer afhænger af enhver ændring i livsstil - positive og negative.
 
Såkaldte psykosomatiske symptomer, som er de negativt ladede varianter, håndteres
bedst ved at løse de dybere, underliggende problemer snarere end med psykofarmaka.

I mit terapi rum, har hundredvis af patienter,
via afklarende dialog opnået indsigt i forbindelsen mellem tilstande og begivenheder i arbejdslivet, familierelationer, tab, forladthed eller frustrationer på den ene side, og deres somatiske og psykiske forhold på den anden side.
 
At langt de fleste konflikter kan håndteres af mediatorer vidner de mekanismer om, som jeg har observeret i mit terapi rum.
 
Ved at løse en tvist kan helbred forbedres og sygdomme kan forhindres. Når opfattede eller faktiske negative kræfter kommer under kontrol, vil efter erfaringen dette i sig selv medføre bedre håndtering af den enkeltes eventuelle konflikter i fremtiden. (Palle Gad)
 
 
Da uløste konflikter ofte er kilde til dårligt helbred, skal jeg venligst opfordre dig til at indsende statistiske oplysninger, du måtte støde på, som dokumenterer dette anekdotisk baserede erfaring. Hvis du har adgang til statistiske oplysninger, er jeg taknemmelig for oplysning herom.
 
Jeg har lagt video klip af de enkelte stilarter, der er omhandlet i  bogen, ind på steder, hvor jeg fandt, at de bedst illustreres teksten. Hvis du tror, at nogle af video-klippene passer bedre ind andre steder, så lad mig det endelig vide.
 
Du er meget velkommen til at bidrage med erfaringer og information. Formålet med denne hjemmeside er at skabe et nyttig bibliotek med audiovisuelt materiale, som læserne finder nyttige som illustrationer. 


Nedenfor finder du indgangen til de enkelte stilarter i mediation. Jeg har ladet hver dag præsentere sin egen stilart, ligesom jeg ville gøre det, hvis du var på kursus hos mig.



Dag 1 - Oprindelig mediation

Dag 2 - Transformativ mediation

Dag 3 - Humanistisk mediation

Dag 4 - Cognitiv systemisk mediation

Dag 5 - Narrativ mediation

Dag 6 - Aftalefokuseret mediation

Dag 7 - Emner fælles for al mediation