Man må være i stand til at analysere, hvad det betyder, når parterne taler
Mange bliver betaget af den transformative mediations grundide. Færre er opmærksomme på, at transformativ mediation kræver gedigent håndværk. Vejen mod empowerment og recognition går gennem simultan diskurs- og konversationsanalyse. Man må altså være i stand til at analysere, hvad det betyder, når parterne taler.

 

Man må lære sig en række vendinger udenad - Parlør
Man må lære sig en række vendinger udenad. I visse typiske vendinger kan det aflæses, om parternes erkendelse og indsigt (recognition) eller deres forhandlingskompetence (empowerment) er på vej op eller på vej ned.

 

Det er næsten ligesom at lære sig et sprog. Man må lære sig disse typiske fraser udenad, så man kan genkende dem, når de optræder, og man må lære sig, at den måde, som fraserne udformes og opbygges på, normalt betyder noget ganske bestemt. Dette bestemte varierer fra kultur til kultur. Kulturforskelle optræder ikke kun mellem parter fra forskellige lande men også mellem parter, der har forskellig opdragelse, profession, erfaring, etc. Man må lære sig at kende forskel på sprogkonventioner og være i stand til at identificere, at mangel på forståelse, erkendelse eller indlevelse (recognition) kan hidrøre fra, at parterne opererer i forskellige sprogkonventioner. Den frase, der i en kultur og i en sprogkonvention betyder noget bestemt, betyder i en anden kultur og i en anden sprogkonvention, noget andet bestemt. Hjælp til forhandlingskompetence (empowerment) kan ofte bestå i at hjælpe parterne til sprogligt at forstå hinandens udtryksformer på tværs af grænserne mellem kulturer og sprogkonventioner.

 

Kulturgrupper
En kulturgruppe kan være:

For en vil udtrykket "amen" være relevant og meningsfuldt, medens det for en anden vil være udtryk for ironi eller sarkasme. For en vil udtrykket "profylaktisk" eller "præventivt" være relevant og meningsfuldt, mens en anden vil opfatte det som uforståelig sort snak. For en vil "socialt ansvarlig" betyde en ganske bestemt og veldefineret adfærd, medens en anden vil opfatte det som en generel (tæt på indholdsløs) programerklæring.

 

For nogen er der ikke forskel på: Mand, karl, fyr, mandfolk eller herre. For andre er der stor forskel i meningen af hver af disse betegnelser.

 

Kommunikationsteori og diskursanalyse
Når man medierer transformativt, kan man ikke nøjes med at forlade sig på sin intuition. Man kommer ikke uden om at kende noget til kommunikationsteori, diskurs- og konversationsanalyse.

 

Man må lære sig, at visse typeytringer er tegn på lavt, henholdsvis højt niveau af empowerment eller recognition eller på efterspørgsel efter empowerment eller recognition. Den transformative mediation kræver af begynderen, at han/hun er helt fortrolig med disse typeytringer, og at han/hun kan genkende dem og handle på dem, respektive beslutte, at lade være med at handle på dem. Først gennem erfaring og rutine kan man droppe udenadslæren og forlade sig på rygraden.

 

Den simultane diskurs- og konversationsanalyse, som den transformative mediation tilbyder, er enkel men ganske effektiv. Og også i alle andre former for mediation end den transformative, kan simultan diskurs- og konversationsanalyse anbefales som vej til at løfte niveauet for empowerment og recognition. Når empowerment og recognition løftes, stiger samtidig chancerne for at parterne når en forståelse og en aftale betydeligt.

 

Populært sagt handler diskursanalyse om at finde ud af, hvad deltagerne siger, mener og vil med deres ytringer. - Det var fraserne. Man må altså have en parlør lært udenad i hovedet ligesom når man, uden beherskelse af et fremmed sprog, begiver sig ud i det fremmede.

 

Konversationsanalysen kan føre til større erkendelse
Men fraserne siger langt fra det hele. De måder, som fraserne i ytringerne er opbygget på, og den måde, hvorpå de udtrykkes, gemmer også på mange vigtige informationer.

 

Konversationsanalysen kan føre til større erkendelse af, hvad deltagerne gør, når de taler. Hvad er mekanikken i turskifterne (replikskifterne) under dialogen? Hvad betyder pauser for dialogens udvikling? Hvad er det, der bestemmer, hvem der taler næst og hvor længe? Hvad betyder den reparatur, som deltagerne betjener sig af?

 

Den interaktionelle lingvistik beskæftiger sig med sådanne og mange andre tilsvarende spørgsmål.

 

Interaktionel lingvistik
Har man fra den interaktionelle lingvistik lært sig nogle grundsammenhænge udenad, vil man ved at lytte til turskifterne (altå, hvad der siges i højere grad end, hvorfor det siges) få en god pejling på, om en part udtrykker noget, som parten anser for problematisk, selvom det ikke kan aflæses af f.eks. kropssproget. Ved pauserne i ytringerne kan man også aflæse noget om, hvorvidt ytringen udtrykker noget, som parten er skeptisk overfor eller ser et problem i. Ved den måde parterne tildeler sig selv eller hinanden ordet, kan man se, om forhandlingskapacitet (empowerment) er til stede. Et forekommende kropssprog kan godt tilhøre en part, der gennem sine ytringers opbygning og fremføring, hørt med lingvistiske øren, viser, at han gør modstand i forhandlingen. Og omvendt kan den, hvis kropssprog aflæses som modvilligt, gennem sine ytringers opbygning og fremføring, hørt med lingvistiske øren, viser, at han er forhandlingsvillig (recognition) og kompetent (empowerment).

 

Den interaktionelle lingvistiker kan altså ved hjælp af sin sagkundskab sikrere end med sin intuition opdage, om parterne viser evne (empowerment) og vilje (recognition) til at forhandle, eller om de ikke gør det. I replikskifter (turskifter) foregår en løbende forhandling om taleretten. Går den forhandling godt, gør forhandlingen om substans formodentligt også godt. Går forhandlingen om taleretten ikke så godt, formoder den interaktionelle lingvistiker, at forhandlingen om substans heller ikke p.t. går godt. Kan mediator få parternes løbende forhandling om ordet til at gå godt (optimere), er det sandsynligt, at også forhandlingen om substans vil gå godt. Så den kyndige mediator vil prøve at få parterne til at holde sig fra de svære dele af substansen, så længe parterne ikke har lært at blive gode til at forhandle om taleretten og turtildelingen. Det samme gælder reparatur af ikke vellykkede ytringer. Selvreparatur eller reparatur af en andens ytring.

 

Ord og ytringer er handlinger
Sproget tjener ikke kun til at repr�sentere verden, men også til at udføre handlinger overfor andre.

 

Man udtrykker antagelser som f.eks.: "Folk i Middelhavslandene lever længere!" De handlinger, man udfører med denne påstand, er at indføre en kategori og et tilknytningsforhold. Når først man har introduceret en kategori og et tilknytningsforhold, er den første trædesten lagt i bækken til argumentation ud fra begreber i stedet ud fra kildeoplysninger. "Arnes løfter er utroværdige!" Her er den første trædesten lagt i bækken til argumentation ud fra begreber, som, at oplysninger, der kommer fra Arne, er upålidelige.

 

Man forudsætter antagelserVil valgnederlaget f� konsekvenser for dig som partileder?" Ytringen bygger på en antagelse om, at et valgnederlag er en kendsgerning.

 

Ofte er kommunikationen ikke vellykket, fordi man fejlberegner eksistensen af nødvendig baggrundsviden, fordi man er tankeløs, fordi man ikke tager adressaten tilstrækkeligt i betragtning, fordi lytteren er en person, som man ikke kender nok til, eller lytteren kommer fra en gruppe, hvor forudsætningerne betyder noget andet, end de betyder i den talendes gruppe.

 

90 % kommunikation - 10 % substans
Parter, der ønsker en vellykket kommunikation, og mediatorer, der tilstræber at optimere kommunikationen mellem parterne, må altså holde rede på, hvilken fælles baggrundsviden, der eksisterer eller ikke eksisterer. En part, der tager for meget for givet, vil ofte tale hen over hovedet på den anden. En part, der tager for lidt for givet, vil blive opfattet, som en, der taler ned til den anden som uvidende, og som en, der er nedladende og belærende. Vi husker, at 90 % af konfliktstoffet udgøres af kommunikation og kun 10 % af substans. Lykkes det ikke at optimere kommunikationen, er der ringe chance for, at konflikten løses.

 

Den talende får kun adgang til den lyttendes system, hvis den lyttendes gyldighedskrav er opfyldt af den talende. Uden adgang til hinandens systemer, kommer ingen forandringsegnet kommunikation i gang.

 

 

Sproghandlingsklasse	Sproglig form	Gyldighedskrav
Påstande	Udsagnsætning	Sandhed
Anmodning, krav, spørgsmål	Imperativ, spørgesætning	Legitimitet
Lykønskning	Ønskesætning	Oprigtighed
Løfter	Forpligtelsessætning	Oprigtighed
Erklæringer	Performativt verbum	Legitimitet

 

For at sproghandlingen skal være vellykket, kræves egentligt ikke andet, end at lytteren identificerer ytringen, som der er ment, altså f.eks. som en opfordring. Om lytteren tager i mod opfordringen eller ikke, er en anden sag. Det angår ikke sproghandlingen selv, men snarere, om talerens kommunikative projekt skal lykkes eller ikke.

 

Sproghandlinger foregår altid på flere niveauer eller i flere dimensioner samtidigt:

 

Talerens handlinger	Lytterens handlinger
Taleren producerer fysisk adfærd over for lytteren	Lytteren retter opmærksomhed mod adfærden
Taleren prsenterer sproglige tegn over for lytteren	Lytteren identificerer tegnene
Taleren fremsætter en sproghandling over for lytteren	Lytteren forstår sproghandlingen
Taleren foreslår et kommunikativt projekt over for lytteren

 

 

På hvert af disse fire niveauer eller i hver af disse fire dimensioner kan opbygningen af ordene leksikalsk, prosodisk, grammatikalsk, etc. ske på meget forskellig måde med den konsekvens, at koordineringen mellem talerens og lytterens handlinger lykkes eller mislykkes. Mislykkes den, er det vigtigt, at mediator kan identificere, hvorfor og opmuntre til den nødvendige eller hensigtsmæssige reparatur. Mellem parterne eksisterer en "kontrakt" eller en konvention om principper for samarbejde, herunder sprogligt samarbejde. Overholdes kontrakten ikke, - som den enkelte part forstår kontrakten, - vil kommunikationen mislykkes. Kontrakten behøver ikke at være afbalanceret, - der kan være tale om en kommunikation mellem chef og ansat, - men selv i relationer med skæv magtbalance gælder en "kontrakt" eller en konvention, der må holdes, hvis kommunikationen skal kunne kaldes vellykket.

 

Implikatur
Ved implikatur siges noget på en ikke-udtrykkelig måde. Budskabet skal underforstås. Det er ”skrevet mellem linjerne” eller antydet. En af mediators store opgaver er til stadighed at fortolke, hvad parterne ønsker at udtrykke, - hvad de ønsker at camouflere i deres ytringer. Mediator skal ikke nødvendigvis dele sit fortolkningsresultat med parterne. Det ville være at gribe for meget ind i processen. Mediator deler kun sine fortolkningsresultater med parterne, hvis han fornemmer, at den talende part ønsker, at han skal gøre det. Fornemmer mediator det, giver an den talende mulighed for at udtrykke sig yderligere om den pågældende ytring. Gentagelse af ytringen, men med en ufærdig endelse efterfulgt af en pause, - er en opfordring til den talende om at udbrede sig eller foretage reparatur, som ytringen kommer til at stå tydeligere. Teknikken er både en turtildeling og giver mulighed for, hvad de interaktionelle lingvister kalder projicering. Man får så meget af ytringen, at man kan gætte sig til resten, men man er ikke forpligtet til at holde sig til sit gæt.Man benytte projiceringen til at udtrykke sin ytring på en anden måde og med reparatur, hvis man ud af mediator læser, at det kan være hensigtsmæssigt. Man kan fortsætte den af mediator påbegyndte sætning på den måde, man ønsker. Det underforståede kan udtrykkes gennem ironi eller sarkasme.

 

Ytringen: ”Skød på elg og traf kongen” giver indtryk at hænge sammen. Virkeligheden er, at en mand, der var på elgjagt mødte kongen på jagten. Den sproglige finesse kan være tilfældig eller opbygget med vilje for at give lytteren større tolkningsrum, - eventuelt for at få lytteren mere ind på banen. Mediator kan ikke vide, hvad der er tilfældigt og hvad der intentionelt. Han må derfor afvente for ikke at påvirke en villet strategi.

 

Forhandling
Hvis der skal være klarhed i parternes aftale, må følgende betingelse være opfyldt: Taleren behøver bekræftelse på, at han er blevet forstået på den måde, som han forudsatte, og lytteren behøver bekræftelse på, at hans fortolkning er acceptabel for taleren. Dertil bruger parterne tilbagemeldingssignaler. Ønsker parterne klarhed, er det en vigtig opgave for mediator at understøtte denne bekræftelsesceremoni. Det gælder specielt, hvis mediator fortolker ytringer som tilbud og accept. Hvis parterne ønsker klarhed om, hvad der er tilbudt, og hvad der er accepteret, opsummerer mediator med ledende spørgsmål for at sikre klarhed om tilbud og accepts indhold og i et vist omfang konsekvenser. Undertiden viser accept sig at være uoverensstemmende accept fuldt af et tillæg til det modtagne tilbud. Så må der reparatur til. Enten selvreparatur eller reparatur fra andre.

 

Kontekstualisering
Det er en vigtig opgave til stadighed at sikre, at parterne er klar over, hvilken kontekst det løbende turskifte sker i. Uden en kontekst, der er klar for parterne, har hverken ord eller handlinger mening.

 

 

Litteratur: Spåklig samhandling, Jan Svennevig, Cappelen, 2001 og Sprog i virkeligheden, Jakob Steensig, Aarhus Universitetsforlag, 2001